Undervisning

Klinikken deltager ofte i videreuddannelsen af yngre læger. Efter afslutning af universitetsuddannelse, skal alle læger have ansættelse på hospitalsafdelinger - ½ år på en medicinsk afdeling og ½ år på en kirurgisk afdeling. Efter denne periode skal de have ½  års ansættelse  i almen lægepraksis som praksisreservelæge. 

De læger der senere skal være praktiserende læger skal yderligere uddannes i praksis i 2 perioder på hver 6 mdr hvor de i den første periode er  ansat som intro-amanuensis.

Der kan også være ansat ældre læger - uddannelsesamanuensis - i klinikken. Disse læger er ansat som sidste del af uddannelsen til alment praktiserende læger og har forud for ansættelse i almen praksis mange års hospitalsansættelse og  har også  tidligere været ansat i en lægepraksis.

Du kan derfor blive tilbudt tid til undersøgelse og behandling hos uddannelseslægen. Denne arbejder altid under vejledning og forløbet af de enkelte konsultationer og undersøgelser bliver dagligt konfereret.. Det skal understreges at ønsker om undersøgende læge vil blive respekteret, men jeg håber på forståelse for nødvendigheden af at også de nye læger får kendskab til almen lægepraksis.

Der er for tiden ikke ansat uddannelseslæger.

Lejlighedsvis kan du møde andre praktiserende læger, sygeplejerskestuderende, lægestuderende eller andre studerende indenfor sundhedsuddannelse, som er på studiebesøg i klinikken. For deres værdi af studiebesøget er det af betydning at de kan få lejlighed til at overvåge konsultationer, hvorfor du kan blive spurgt om de må være til stede under konsultationen. Det vil selvfølgelig blive respekteret, hvis du ikke ønsker dette.

Der gælder samme tavshedsforpligtigelser for disse som klinikkens og lægehusets faste personale.