Lægevagten træffes hverdage fra kl. 16-08, søn- og helligdage fra kl. 08-08 på telefon 7015 0700
Hvis du bliver alvorligt syg uden for din egen lægens
almindelige åbningstid, d.v.s. også i week-ender og på helligdage, kan du
ringe til lægevagten. Her vil du altid komme til at tale med en erfaren læge.
Du vil i Roskilde Amt normalt komme i kontakt med lægen på mindre end 2
minutter. Lægevagten kan enten give dig et godt råd i telefonen eller henvise
dig til lægevagtkonsultationen. Hvis lægen mener, at du er for syg til
transport, kan du få besøg af en lægevagt. Lægevagten kan også tilkalde en
ambulance, hvis der er behov for det.
Før midnat kan du selv vælge, om du vil tage til konsultationen i Køge,
Hundige eller Roskilde. Alle 3 konsultationer er betjent af en læge.
Lægevagten kan fortælle dig, hvor der er kortest ventetid. Efter midnat er det
kun konsultationen i Hundige, der er åben. Du skal selv sørge for transport
til og fra konsultationen, og du skal selv betale den.
Din egen læge vil automatisk få besked om, at du er blevet behandlet af
lægevagten.
Lægevagten i Roskilde Amt, konsultationssteder og tider, telefon 7015 0700 |
| Roskilde Amtssygehus Køgevej 7 4000 Roskilde |
| Køge Sygehus, Lykkebækvej 1, Ølby 4600 Køge |
| Hundige Storcenter, |
Læs mere om Lægevagtsordning i Region Sjælland her